I sager om tvangsanbringelse af børn har man som forælder krav på gratis advokathjælp, er barnet fyldt 12 år har barnet også krav på gratis advokathjælp.
Selvom I som forældre bor sammen, kan der være god grund til, at I lader jer repræsentere af hver jeres advokat.
Har du været i kontakt med kommunen og har de vurderet at enten du eller dit barn skal tvangsfjernes, så har du krav på gratis advokathjælp.
Det vil sige, at du kan få en advokat beskikket, og at advokatens salær uanset sagens udfald betales af de offentlige. Der er frit advokatvalg, så du bestemmer selv hvilken advokat det skal være.
Vælger du, at jeg skal varetage din sag består den gratis advokathjælp af følgende.
Kontakt advokat Henrik Skoglund eller advokatfuldmægtig Linda Vestergaard Møller.
Ofte starter anbringelsessager med en indberetning, der er ofte tale om anonyme indberetninger, men det kan også være barnets institution eller skole som reagerer, på noget barnet har tegnet eller fortalt, eller på at barnets adfærd har ændret sig væsentligt.
Kommunen har pligt til at reagere når de modtager oplysning om at et barn eller en ung kan have brug for støtte eller hjælp, og særligt hurtigt i tilfælde hvor indberetningen vedrører mistanke om vold eller misbrug i hjemmet.
Er der kommet en indberetning på dit barn vil du som udgangspunkt blive indkaldt til et møde på kommunen, ofte med ganske kort varsel, og i nogle tilfælde har kommunen allerede inden mødet været i dialog med dit barn, uden at du forinden er blevet oplyst derom.
Til mødet vil der, udover dig og eventuelt barnets anden forælder, være en sagsbehandler til stede. Sagsbehandleren vil orientere om den bekymring kommunen har og spørge nærmere ind til barnets familiesituation, hverdag, fritidsinteresser mv.
Afslutningsvis vil det videre forløb blive aftalt. Det kan være der er behov for yderligere belysning af sagen, evt. i form af en børnesamtale, flere forældresamtaler, besøg i hjemmet eller en børnefaglig undersøgelse. Det kan også være sagen helt afsluttes.
Beslutter kommunen efter det første møde med barnets forældre at der skal ske yderligere belysning af barnets behov, kan kommunen indledningsvis foretage en børnefaglig undersøgelse, også kaldet en § 50 undersøgelse.
Formålet med undersøgelsen er at afklare, om barnet har brug for støtte eller hjælp, og i så fald hvilken type af støtte der er behov for. I nogle tilfælde kan hjælpen bestå af støtte i hjemmet, mens andre ender med en anbringelse uden for hjemmet.
Kommunen vil i forbindelse med undersøgelsen indhente oplysninger om barnet fra barnets skole eller institution og fra familiens læge, afholde børnesamtale med barnet, samtaler med barnets forældre og evt. besøge familien i hjemmet.
Der kan foretages yderligere samtaler eller indhentes yderligere materiale, alt afhængigt barnet og familiens situation.
Hvis kommunen vurderer at barnet skal anbringes uden for hjemmet, vil de som udgangspunkt forsøge at få forældrene til at samtykke til anbringelsen – OBS hvis du samtykker, så har du ikke krav på gratis advokathjælp og kan derved heller ikke få en juridisk vurdering af anbringelsesgrundlaget.
Vil barnets forældre ikke give samtykke til anbringelse uden for hjemmet, så skal kommunen indbringe sagen for Børn- og ungeudvalget.
Der skal på baggrund af § 50 undersøgelsen, udarbejdes en handleplan for barnet.
Handleplanen skal indeholde konkrete mål for barnet, i overensstemmelse med de oplysninger der er kommet frem under § 50 undersøgelsen, og planen skal stemme overens med det overordnede formål med støtten.
Der kan også udarbejdes en forældrehandleplan.
Kommunen har pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt og I nogle tilfælde vurderes det at der er behov for udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse (FKU), dvs. en undersøgelse af den respektive forælders evne til at læse barnets behov og handle i overensstemmelse dermed i forskellige behovssituationer.
Der udarbejdes ofte en FKU i de tilfælde hvor et frivilligt samtykke tilbagekaldes.
Bortset fra dit krav på gratis advokathjælp er der ingen forskel på om anbringelsen er frivillig eller tvungen, dine rettigheder er de sammen.
Min anbefaling, er at du drøfter med din advokat, om du skal give dette samtykke.
Vurderer kommunen, at barnet skal hjemgives, fastsættes en hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder.
Kommunen kan i hjemgivelsesperioden undersøge og vurdere, om der er behov for en anbringelse uden dit samtykke, og på baggrund deraf indbringe sagen for børn- og ungeudvalget.
Har du givet samtykke til anbringelse uden for hjemmet kan du til hver en tid tilbagekalde dit samtykke.
Kommunen skal inden syv dage tage stilling til om dit barn kan hjemgives eller om de skal indstille til børn og unge-udvalget, at anbringelsen skal fortsætte uden dit samtykke, altså som en tvangsanbringelse.
Udgangspunktet er at børn kan kun tvangsfjernes fra hjemmet, hvis der er åbenlys risiko for, at barnet tager alvorlig skade af at blive boende hjemme hos sine forældre. Det er en betingelse, at problemerne ikke kan løses alene ved støtte i hjemmet.
Forsømmelse og vanrøgt er blandt de hyppigste grunde til, at børn bliver tvangsanbragt uden for hjemmet. Det er ofte tilfældet i familier hvor forældrene har misbrugsproblemer eller psykiske sygdomme, eller hvor barnet har adfærds- eller skoleproblemer.
Hvordan gennemføres tvangsfjernelsen? Det er kommunalbestyrelsens ansvar at en afgørelse om tvangsfjernelse gennemføres. Hvis forældrene modsætter sig udlevering af barnet, har kommunen ret til – uden en retskendelse – at trænge ind i familiens hjem og medtage barnet.
Udgangspunktet for førstegangsanbringelser er 2 år, hvorefter sagen skal genbehandles. Det kan være mere eller mindre, men det er udgangspunktet. En genbehandling er en ny prøvelse af, om tvangsanbringelsens skal opretholdes.
Det fremgår af betalingsbekendtgørelsen, at forældre til børn og unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til forældrenes indkomstgrundlag. Betalingen fastsættes af kommunen.