Pas på med at give dit barn timeouts

Historiens pointe

Sagen viser, hvor vigtigt det er at kende sine rettigheder, når det angår kommunen og dine børn. Det er godt for retssikkerheden og for mange børn, at kommunen forhindre, at børn oplever vanrøgt og lignende under opvæksten. Det er dog ligeud skidt for andre velfungerende børn og familier, at kommunen griber ind, hvor der ikke skal gribes ind. Historien er en af de grovere, hvor kommunen i en årrække traf afgørelser om tiltag i relation til et barn uden at der var grundlag for det. Det var ødelæggende for familien, og forløbet er for familien nu heldigvis slut.

Forhistorien

Vor klienter er en sammenbragt familie, som ganske kort før starten af den kommunale sag flyttede sammen til Langeland. Familien består af barnet, den biologiske mor, stedfarende og 2 stedsøskende.

Der har desværre været en tvist mellem barnets biologisk far og vores klient (barnets moder). Efter bruddet mellem de to havde en nabo år forinden indleveret en annonym indberetning forholdene hos barnets far. Kommunen opstartede en sag, men den blev hurtigt lukket igen. Min klient (barnets moder) indleverede ligeledes en indberetning til kommunen over forholdene hos barnets biologiske far. Kommunen indhentede en børnesagkyndig udtalelse, der viste at barnet var velfungerende. Der var ikke i øvrigt grund til foranstaltninger, og sagen blev lukket igen.

Som en – hvad min klient beskriver som en – hævnagt foretog barnets fader en indberetning om forholdene hos mine klienter, da barnet efter at være bleven hentet i børnehaven havde et blåt mærke.

De indledende undersøgelser og børnesamtalen

Kommunen skal reagere på en indberetning, hvor man mistænker, at en barn er blevet mishandlet, og det gjorde kommunen. Det var desværre også, det eneste som kommunen gjorde rigtigt i sagen.

Mine klienter forklarede, at barnet ikke dem bekendt havde et blåt, da barnet blev afleveret i børnehaven. Barnet forklaret, at det blå mærke var forårsaget af et andet barn i børnehaven, og det blev bakket op af institutionen. Således kunne sagen lukkes, men det blev den ikke. Under samtalen med barnet, som i øvrigt blev afholdt uden tilstedeværelsen af en bisidder, blev barnet spurgt ind til, hvordan mine klienter agerede, hvis barnet ikke opførte sig ordentligt, og her blev oplyst, at barnet kunne modtage timeouts.

Det blev starten på et års forløb med kommune.

Kommunen indhenter oplysninger

Kommunen indhenter en udtalelse fra børnehaven, besøger familien i hjemmet og afholder børnesamtale med barnet. Dette uden tilbud om en bisidder, da kommunen finder tilbud herom unødvendigt, når samtalen afholdes i hjemmet.

Allerede inden udtalelsen fra børnehaven er modtaget og uden egentligt samtykke fra forældremyndighedshaver, iværksætter kommunen en børnefaglig undersøgelse. Dette på trods af, at den biologiske mor kort efter mødet kontakter kommunen og udtrykker sin bekymring, idet hun føler, at kommunens notater står i misforhold til familiens udtalelser, ligesom flere ting er noteret i direkte strid med sandheden. Kommunen svarer blot, at det vil blive drøftet på et kommende teamsmøde.

Kommunens næste skridt er, at de næsten en måned efter den børnefaglige undersøgelse er iværksat anmoder om familiens samtykke dertil. Og på baggrund deraf på ny træffer afgørelse om, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, igen uden at partshøre forældrene forud for afgørelsen.

Efter servicelovens bestemmelser skal en børnefaglig undersøgelse afsluttes senest 4 måneder efter den er iværksat.

I løbet af de 4 måneder indhenter og modtager kommunen aktindsigt fra familiens tidligere bopælskommune, og det fremgår blandt andet heraf at en medarbejder fra barnet tidligere børnehave udtaler ”at hvis vi ikke havde kontaktet dem for at afholde en børnesamtale, havde børnehaven aldrig tænkt at det var en pige der har behov for støtte”, det fremgår også at der tidligere er foretaget to indberetninger på barnets far.
Kommunen modtager også en børnesagkyndig undersøgelse, udarbejdet på Familieretshusets foranledning, i forbindelse med en sag om forældremyndighed og samvær.
Alt sammen oplysninger der taler for at sagen kan afsluttes, uden yderligere indgriben.

På trods af, at samtlige af kommunens afgørelser er påklaget, og den børnesagkyndige undersøgelse endnu ikke er afsluttet, fremsender kommunen en indstilling til familiebehandling til behandlingsstedet. Det sker uden at familien partshøres og uden at familien modtager afgørelse herom.
Mere end måned efter indstillingen er sendt og stadig uden partshøring af familien, fremsendes kommunens afgørelse om familiebehandling.

Klagerne er videresendt til Ankestyrelsen og vi afventer deres afgørelse af sagen.